19. april 2024

Foto: Politi.dk

Kort efter middag i går blev en politipatrulje sendt til en bank på Centerholmen i Greve, hvor en kunde var blevet højlydt og skabte utryghed.

Der var tale om en 27-årig mand uden fast bopæl i Greve kommune.

Han var påvirket af narkotika og blev i forbindelse med en visitation fundet i besiddelse af 0,71 gram skunk og 1,13 gram hash. Herudover fandt politiet en ulovlig springkniv. Den 27-årige blev sigtet for lov om euforiserende stoffer og knivloven og bortvist fra banken.

De ulovlige ting blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.