19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 18-årig mand blev søndag formiddag udsat for ualmindelig voldsom vejvrede.

Den unge mand kom ved 10-tiden kørende ad Ndr. Stationsvej i Slagelse, da en sort bil kørte ud foran den 18-årige, som blev vred og råbte et skældsord efter bilisten i den sorte bil.

Den 18-årige fortsatte imidlertid sin kørsel til Sct. Mikkelsgade, hvor han skulle sætte en passager af. Men føreren af den sorte bil var tilsyneladende fulgt efter den 18-årige, og forsøgte flere gange at spærre vejen for den 18-årige. Det lykkedes i krydset Ndr. Stationsvej og Kalundborgvej i Slagelse. Her gik føreren af den sorte bil ud af bilen, slog sin hånd gennem sideruden, tog fat i den 18-åriges hals og trykkede til og tvang den 18-årige til at sige undskyld. Herefter kørte føreren af den sorte bil væk igen.

Politiet oplyser, at man ud fra vidneforklaringer har en god formodning om, hvem gerningsmanden er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.