19. april 2024

Foto: Politi.dk

En 20-årig mand fra Næstved forsøgte kort før klokken 18 i går at stikke af fra politiet.

Det var en politipatrulje, som stødte på den 20-årige i Blomstergården i Næstved. Men da politiet bad ham om at standse for lige at tale med dem, stak han af, mens han kastede noget hash og en telefon fra sig.

Den unge mand blev dog hurtigt løbet op, og der gik heller ikke længe, før en af politiets hunde havde snuset sig frem til hashen, som den 20-årige havde smidt fra sig.

Da han blev visiteret, fandt politiet flere ting, der kunne tyde på, at han solgte ulovlige stoffer, og derfor blev han anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.