28. marts 2024

Lørdag aften blev Fakta på Hovedgaden i Hårlev på Stevns udsat for røveri.

En mand kom ind i forretningen kl. 21.05 og truede sig til at få indholdet af kassen udleveret, hvorefter han forlod butikken med kasseindholdet muligvis i en bil, der holdt på parkeringspladsen.

Manden beskrives som: A: Mand, Dansk af udseende, 16-25 år, 180-190 cm. Han havde spinkel kropsbygning og hvid hudfarve. Han talte dansk og var iført sort kasket og solbriller, grå rørhalsedisse, sort langærmet trøje med grå T-shirt udover, blå gummihandsker, lysegrå joggingbukser med logo foran på hvert lår, sorte gummisko med hvid sål. Han medbragte en sort tætsiddende rygsæk.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen. Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.