Politiet beslaglagde ulovlig knallert




Onsdag morgne kl. 08.30 bemærkede en af politiets patruljer en ung mand, som kom kørende på en lille knallert ad Veddingeej i Høve.

Da den unge mand så politibilen vendte han rundt og kørte i modsatte retning i høj hastighed. Patruljen fulgte efter knallerten, som kørte langt over de tilladte 30 km/t. Betjenten tændte udrykningssignalet, men det fik ikke knallertføreren til at standse. Han fortsatte sin kørsel og forsøgte at køre væk fra politiet over en græsmark, gennem en lille grøft og ud på en nypløjet mark, hvor knallerten væltede.

Politeit fik fat i føreren, en 16-årig ung mand fra Fårevejle, som ikke var kommet noget til ved uheldet. Han erkendte at knallerten var ulovlig og nok kunne køre omkring 80 km/t. Den 16-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Politiet underrettede den 16-åriges far om episoden, og han kom til stedet for at hente sin søn. Knallerten blev beslaglagt, så politiet kan undersøge den nærmere. Den 16-årige vil høre mere fra politiet, når knallerten er undersøgt og sagen skal afgøres.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.