28. marts 2024

Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner til et voldeligt overfaldt, som skete natten mellem lørdag og søndag foran Bytrommen Bodega i Nykøbing Sjælland.

Natten mellem lørdag og søndag i tidsrummet kl. 23.00 og kl. 01.00 var en 27-årig mand fra Odsherred på Bytrommen Bodega, hvor sad og talte med en pige. Her blev han blev opsøgt af to mænd, som tog fat i ham og slæbte ham uden for beværtningen, hvor de overfaldt den 27-årige med flere slag og spark mod hovedet, mens han lå nede på jorden.

Den 27-årige tog på skadestuen efter overfaldet, hvor han blev undersøgt. Han pådrog sig et blåt øje, fik skrammer i hovedet og en hjernerystelse som følge af overfaldet. Han anmeldte søndag formiddag episoden til politiet, som nu efterforsker sagen. Politiet søger derfor vidner, som har overværet overfaldet på den 27-årige foran Bytrommen Bodega i Nykøbing Sjælland natten mellem lørdag og søndag kl. 23.00 til kl. 01.00, og som kan komme med oplysninger om hændelsesforløbet og gerningsmændene. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.