43-årig varetægtsfængslet for vold, trusler og røveriforsøg




Retten i Holbæk. Foto: Alex Christensen.

En 43-årig mand blev fredag varetægtsfængslet, sigtet for i en sag om vold, afpresning og forsøg på røveri. Det skriver Holbaekonline.dk.

Den 43-årige opsøgte torsdag formiddag en 44-årig bekendt i dennes hjem i den lille by Mårsø på Tuse Næs ved Holbæk. Her forsøgte han med vold og trusler, at tvinge den 44-årige til at give ham penge.

Den 44-årige blev slået og sparket flere gange og stukket med en skruetrækker, hvorefter han blev tvunget til at finde sit hævekort frem og stige ind i en bil, så de to kunne køre mod banken for at hæve penge, som han skulle give til den 43-årige.

På vej til banken blev bilen standset af politiet, der havde fået anmeldelse om, at der havde været et voldeligt optrin på adressen.

Den 43-årige mand blev anholdt og sigtet for grov vold, afpresning, frihedsberøvelse og forsøg på røveri mod den 44-årige.

Den 44-årige blev kørt til behandling på sygehuset, men han var ikke kommet alvorligt til skade.

Fredag blev den 43-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk. Retten vareægtsfængslede den 43-årige frem til d. 1. oktober.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.