Mand anholdt med pistoler




Lørdag aften kort efter klokken 22 fik politiet flere anmeldelser om at en mand iført skudsikker vest med en pistol i hver hånd gik rundt i Ubby ved Kalundborg.

Manden havde været inde hos to tilfældige borgere i Ubby, men han havde ikke været truende over for dem.

Politiet lavede en større anholdelsesaktion, der afspærrede en del af byen, og manden – der var 32 år gammel – blev anholdt uden dramatik.

På hans bopæl fandt politiet to ladte skydevåben – en riffel og en pumpgun.

Den 32-åriges kæreste var kortvarigt anholdt i sagen, men blev løsladt næste morgen uden at være blevet sigtet i sagen.

Den 32-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor han blev fængslet frem til den 26. september. Retten besluttede under grundlovsforhøret, at manden skal mentalundersøges.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.