Bilist uden kørekort var påvirket af spiritus og amfetamin




En 33-årig kvinde fra Vig blev i nat anholdt og sigtet for at køre bil selvom hun var påvirket af både narko- og spiritus.

Kvinden blev standset kl. 01.45 i en bil på Vig Parkvej i Vig. Det viste sig, at hun kørte bil selvom hun var frakendt førerretten, og da hun blev testet med et alkometer, viste det, at hendes promille var højere end det tilladte. En narkometertest viste, at hun havde indtaget amfetamin.

Hun fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt.

Årsagen til at kvinden var frakendt førerretten er tidligere sager om spiritus og narkokørsel.

Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 33-årige høre mere fra politiet.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.