Arbejdsulykke på asfaltfabrik: 47-årig forbrændt




Onsdag morgen kort før klokken 8 skete en arbejdsulykke på en asfaltfabrik på Gammel Vindingevej ved Roskilde.

En 47-årig mand fra Ishøj kom til skade i forbindelse med rensningen af et rør til silo med asfalt.

Ved rensningen anvendte manden en gasbrænder, hvorunder der opstod en stikflamme, så manden blev ramt af flammen og det varme asfaltprodukt.

Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til stedet.

I siloen var 10.000 liter flydende asfalt, men brandvæsnet som er nabo til fabrikken kom hurtigt frem og fik hurtigt kontrol over ilden, så branden ikke udviklede sig.

Ambulancen kørte den 47-årige mand til behandling på sygehuset med lettere forbrænding på arme, ben og hovedbund.

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken og de kom frem til fabrikken for at undersøge omstændighederne.

Politiet optog rapport i sagen og skal herefter i samarbejde med arbejdstilsynet afklare, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.