Brøndbys kvindehold taberdømt: Brugte karantæneramt spiller




Brøndbys kvindehold er blevet taberdømt i kampen mod Farum BK/FC Nordsjælland i den bedste kvindelige række, Gjensidige Ligaen. Det oplyser DBU.

Kampen blev spillet på Brøndby Stadion den 3. august og endte med en 6-1 sejr til Brøndby IF.

Men efterfølgende har Fodboldens Disciplinærinstans modtaget en protest fra Farum BK/FC Nordsjælland om uberettiget brug af en karantæneramt spiller hos Brøndby IF. Spilleren, Kamilla Karlsen, var blevet udvist i Sydbank Pokalfinalen den 18. maj og skulle derfor afsone karantæne i den næstkommende turneringskamp – hvilket altså var kampen den 3. august.

Disciplinærinstansen har behandlet protesten og kommet med en kendelse, der betyder, at Brøndby IF taberdømmes og Farum BK/FC Nordsjælland tildeles i stedet en 3-0-sejr.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.