28. marts 2024

En chokeret 38-årig mandlig bådejer kontaktede i går eftermiddag politiet og fortalte, at han under sejlads med sin familie havde fundet en livløs mand i vandet i Køge havn.

Fundet blev gjort mens familien sejlede i havnen i en mindre jolle.

Den livløse mand blev bragt ind til kajen i havnen, hvor redningsberedskabet bjærgede ham i land. Manden blev med det samme erklæret for afgået ved døden og bragt til Køge sygehus.

Ud fra personlige dokumenter i hans tøj havde politiet en formodning om, hvem den omkomne kunne være. Han blev efterfølgende identificeret som en 88-årig mand fra Roskilde, hvis pårørende blev underrettet om sagen. Ud fra oplysningerne i sagen behandler politiet sagen som en ulykkelig hændelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.