Kongepython løs i dansk skov




En 23-årig kvinde fra Høng kontaktede i går eftermiddag politiet fordi hun havde fundet en gul slange i en skov ved Sæbyvej ved Ruds Vedby.

Kvinden havde først forsøgt at kontakte Dyreværnet, men når det er dyr uden ejer det drejer sig om, er det politiets sag.

En krybdyrskyndig mand blev sendt til stedet for at indfange slangen og passe på den, indtil den rette ejer henvender sig til politiet, eller indtil slangen finder et nyt hjem.

Han vurderede slangen, en godt 1 meter lang Kongepyton, til at være lettere udsultet pga. sin tid i den vilde natur, og han mener, at slangen inden for få måneder ville være død i naturen.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.