28. marts 2024

En 73-årig kvinde fra Ringsted blev i går udsat for tricktyveri, da hun var ude og handle.

Kvinden var ved 14-tiden ude at handle i Super Brugsen på Nørretorv. På vej hjem traf kvinden to udenlandske mænd, som fulgte med ind i en opgang på Søndre Parkvej. Mændene skabte forvirring ved at tale til hende på et fremmed sprog og ”puffe” lidt ind i hende, mens de viste en adresse på et stykke papir til den 73-årige. De to mænd stod tæt på kvinden, der pludselig bemærkede, at hende pung var væk.

Den 73-årige så at den ene mand havde pungen liggende oven på sin arm, og hun bad om at få den tilbage. Manden gav hende pungen igen, hvorefter de to forlod opgangen og gik ud til en lille personbil, som de kørte væk fra stedet i.

Herefter opdagede den 73-årige, at hendes dankort manglede, og hun skyndte sig at spærre kortet, men da var allerede hævet 140 kr.

Herefter meldte kvinden sagen til politiet, der sendte en patrulje hjem til den 73-årige for at afhøre hende til sagen.

Politiet undersøgte sagen, og fandt frem til, at de to mænd havde stået bag kvinden ved kassen i Super Brugsen, hvor de kan have afluret hendes pinkode. Herefter må de være fulgt efter kvinden til Søndre Parkvej, hvor de opsøgte hende og franarrede hende dankortet.

De to mænd beskrives som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Fremmedsprog, Iført: Langærmet opsmøget sort trøje, sort kasket, blå cowboyshorts, skæg, blå sko

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Skæg omkring munden, Talte: Fremmedsprog, Iført: Blå cowboybukser, kasket, sort langærmet trøje, sorte sneakers.

Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra vidner, som har bemærket de to mænd enten ved Søndre Parkvej omkring kl. 14.00 eller ved Nørretorv omkring kl. 13.00 onsdag, og som har yderligere oplysninger omkring de to. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.