Politiet rykkede ud til larm: fandt hash og amfetamin




Anmeldelse om larm fra lejlighed endte med fund af større mængde hash og noget amfetamin.

Kort før klokken 20 i går modtog politiet en anmeldelse om, at der var larm fra en lejlighed i Vordingborg.

Politiet kørte til stedet, hvor det viste sig, at være tre mænd, der opholdt sig på stedet, og som havde skabt noget utryghed. Lejligheden lugtede af hash, og da politiet undersøgte den nærmere, blev der fundet 377,8 gram hash og ni gram amfetamin. Politiet konfiskerede de ulovlige stoffer.

De tre mænd – som er 17-årig fra Kalvehave, en 22-årig uden fast bopæl og en 31-årig fra Vordingborg – blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.

De forklarede, at den havde lånt lejligheden af en bekendt, og derfor blev de bortvist fra stedet.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.