Sigtet for vold og trusler mod kvinde




I går formiddag rykkede politiet hurtigt ud til en café på Hundige Strandvej efter et opkald om, at en mand på caféen havde slået og truet en 52-årige kvinde.

Manden, der tidligere har haft et forhold til kvinden, havde taget en kniv fra cafeen, som han havde truet kvinden med.

Politiet kom hurtigt frem til stedet, hvor de uden dramatik anholdt en 50-årig mand fra Høje Taastrup.

Han blev sigtet for vold og taget med til stationen til afhøring.

Anklagemyndigheden vurderede herefter sagen og fandt ikke grundlag for, at den 50-årige mand skulle fremstilles i grundlovsforhør. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Kvinden blev tilset på skadestuen, men slap fra overfaldet med knubs.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.