19. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/ShonEjai/">ShonEjai</a> / Pixabay

Arkivfoto: ShonEjai / Pixabay
Kort før klokken 19 i går fik politiet oplysninger om, at en yngre mand gik og taggede graffiti forskellige steder i Roskilde.

En patrulje kom hurtigt frem og så i det samme, at manden lavede graffitihærværk på et el-skab på Kong Valdemars Vej.

Det viste sig, at graffitimaleren var en 21-årig mand fra Roskilde og han blev anholdt og sigtet for hærværk.

Tæt på traf politiet en anden ung mand, en 23-årig mand – også fra Roskilde – som kunne mistænkes for at være sammen med den 21-årige om hærværket, idet han medbragte en rygsæk med spraymaling.

Politiet beslaglagde al malingen, hvilket de begge ønskede skulle forelægges retten, der nu skal tage stilling til, om politiets indgreb var retmæssigt.

De to graffitimalere blev afhørt til sagen, hvorefter de blev løsladt.

Politiet skal nu undersøge omfanget af graffitihærværket, hvorefter de to sigtede vil høre mere fra politiet. I den forbindelse vil de to blive præsenteret for et evt. erstatningskrav.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.