Fængslet efter vejvrede: Smadrede siderude og slog kvinde




To billister kom lørdag eftermiddag ved 16-tiden op at toppes ved rundkørslen ved Fagotvej i Næstved.

Den ene bil havde en 58-årig kvinde fra Gelsted ved rattet og den anden en 35-årig kvinde fra Herlufmagle som fører. Den 35-årige havde en 28-årig mand med i bilen, og da de to trafikanter tilsyneladende ikke var enige om færdslen, standsede den 35-årige bilen ved rundkørslen, og den 28-årige steg ud. Han smadrede en siderude i den 58-åriges bil og gav hende flere slag på armen, inden han stoppede og fortsatte kørslen.

Politiet blev tilkaldt, og den 28-årige blev ringet op og anmodet om at returnere til stedet. Her blev han anholdt og sigtet for vold og hærværk, og på grund af tidligere sager blev han fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor retten valgte at varetægtsfængsle ham frem til den 24. juli.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.