Mistænkt for voldtægtsforsøg i lufthavn er anholdt

Foto: Rolf Larsen.


Politiet har i nat anholdt den formodede gerningsmand til et voldtægtsforsøg i Københavns Lufthavn.

Voldtægtsforsøget fandt sted lørdag morgen ved 7.30-tiden.

Københavns Politi udsendte lørdag eftermiddag en efterlysning og flere billeder af den formodede gerningsmand. Et tip fra en borger førte til, at politiet i nat kunne anholde den formodede gerningsmand. Det skete ved 3-tiden i Roskilde.

Der er tale om en 24-årig mand med udenlandsk statsborgerskab, som i dag vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.