23. april 2024

Lørdag kl. 12.38 blev brandvæsnet kaldt ud til en brand i et skur på Granvej i Ringsted.

Der var risiko for, at branden måske vil brede sig til andre bygninger. Brandvæsnet fik hurtigt bekæmpet branden i skuret, inden branden fik bredt sig.

Branden havde forårsaget mindre skader på et hegn ind mod nabogrunden.

Ingen kom til skade ved branden, hvis årsag skal undersøges nærmere af politiet.

Om formiddagen havde grundejeren anvendt plæneklipperen, som var stillet retur i skuret efter brug. Pludselig gik strømmen på adressen, hvorefter branden blev opdaget. Politiets undersøgelser skal bl.a. klarlægge, om varmen fra den brugte plæneklipper kan have forårsaget ildebrand i noget brændbart i skuret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.