19. marts 2024

Foto: Rigspolitiet

Foto: Rigspolitiet
En 56-årig kvinde er lørdag eftermiddag blevet stukket med en kniv. Politiet oplyser, at man har anholdt den formodede gerningsmand.

Midt- og Vestsjællands Politi fik i dag kl. 13.12 et alarmopkald om en kvinde, der var blevet stukket med en kniv på en adresse på Roskildevej i Benløse ved Ringsted.

Politi og ambulance kørte til stedet og fandt en 56-årig kvinde, som var blevet stukket med kniv i maveregionen. Kvinden blev bragt til sygehuset, hvorfra det lyder, at hendes tilstand er stabil.

Gerningsmanden var stukket af fra stedet, men politiet fandt kort efter frem til den formodede gerningsmand, en 21-årig mand fra Ringsted.

Afgav varselsskud
Den 21-årige modatte sig anholdelse og truede politiet, og derfor afgav betjentene varsselsskud, før den 21-årig efterkom politiets anvisninger og blev anholdt uden yderligere dramatik.

Efterforskningen er nu i gang på stedet for at få klarlagt omstændigheder omkring knivstikkeriet, ligesom den 21-årige skal afhøres. Anklagemyndigheden vil herefter tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.

Det er endnu uvist hvad motivet til knivoverfaldet er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.