28. marts 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

En 18-årig mand fra Holbæk er død som følge af de kvæstelser, han pådrog sig, da han blev ramt af skud.

Politiet modtog ved 22-tiden en anmeldelse om, at der var blevet affyret flere skud ved en beboelsesejendom i Ladegårdsparken ved opgang 135.

En 18-årig mand fra Holbæk, der opholdt sig ved ejendommen, blev ramt og pådrog sig så svære kvæstelser, at han afgik ved døden.

De pårørende til den dræbte er underrettet.

Politiet har været massivt til stede i området søndag aften og nat for at lede efter spor i samarbejde med bl.a. kriminalteknikere. Undersøgelserne i området ved gerningsstedet vil fortsætte mandag.

Efterforskning i sagen har givet oplysninger om, at skuddene kan være blevet afgivet af en person, der beskrives som:

Mand, ung og lys i huden, muligt etnisk dansk, almindelig af bygning, iført blå kasket og sort jakke.

Den mistænkte mand flygtede til fods fra gerningsstedet i retning mod en parkeringsplads ved et supermarked, Ladegårdsparken Vest 167, Holbæk.

Kort efter kørte et køretøj med en ”hidsig” motorlyd i høj fart væk fra parkeringspladsen og i ukendt retning.

Politiet behandler sagen som et drab og arbejder ud fra en formodning om, at der er tale om et opgør i det kriminelle miljø i Holbæk.

Personer, der har foretaget observationer i området, eller som har oplysninger i sagen, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.