29. marts 2024

Syv unge blev torsdag morgen anholdt, mistænkt for grov vold mod en 16-årig dreng i Høje-Taastrup. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

De syv unge er mellem 14 og 19 år. Politiet mistænker dem for, et overfald på Banestrøget i Høje-Taastrup om aftnen den 25. december sidste år, hvor en 16-årig dreng blev sparket og slået blandt andet med en jernstang. Det lykkedes den 16-årige at komme væk under overfaldet, men han måtte efterfølgende behandles på skadestuen.

Politiet oplyser, at de mistænkte bl.a. er blevet identificeret på baggrund af overvågningsvideo.

– Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at anholde de mistænkte efter længere efterforskning, siger vicepolitiinspektør Søren Uhre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.