19. marts 2024

Foto: Rigspolitiet

Foto: Rigspolitiet

Flere biler i nat fik knust ruder og punkteret dækkene i forbindelse med en sprængning på en p-plads i boligområdet Gersagerparken i Greve.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man klokken 04.19 modtog en anmeldelse om, at nogle biler havde fået ødelagt ruderne og punkteret dækkene.

Politiet rykkede med det samme ud til området og undersøgte stedet for spor. Fredag formiddag foretog man så nye undersøgelser i området.

Det viste sig, at op imod seks biler havde fået ødelagt ruder og bildæk som følge af en sprængning, der efter oplysninger fra omkringboende formentlig var sket omkring kl. ca. 02.00, hvor et højt brag havde lydt.

Midt- og Vestsjællands Politi fik assistance fra Rigspolitiets kriminalteknikere, forsvarets ammunitionsrydningstjeneste og sprængstofhunde.

Resultaterne af de foreløbige undersøgelser peger på, at der var tale om en håndgranat. Der skete alene materiel skade ved sprængningen.

Det er Midt- og Vestsjællands Politis umiddelbare opfattelse, at der er tale om et internt opgør mellem personer i det kriminelle miljø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.