28. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Tidligere i dag fik Rasmus Paludan forbud mod at demonstrere på Blågårdsplads i København. Nu har han også fået forbud mod at demonstrere i Bagsværd.

I løbet af tirsdag aftalte Københavns Vestegns Politi med Rasmus Paludan, at han kunne afholde sin anmeldte demonstration i Bagsværd kl. 17.10. 
 
Men nu har det samlede situationsbillede ifølge Københavns Vestegns Politi ændret sig så meget, at man har valgt at meddele Rasmus Paludan, at han forbydes at demonstrere i Københavns Vestegns Politikreds til onsdag kl.15.00. 

– Vi følger løbende udviklingen, og vi har nu revurderet situationen således, at vi ikke længere mener, at demonstrationen kan gennemføres uden fare for den offentlige fred eller Rasmus Paludans sikkerhed, siger politiinspektør Mogens Lauridsen.

Politiinspektøren oplyser, at politiet aktuelt ser en stor tilstrømning af personer til Bagsværd, og at der er en meget dårlig stemning i området.  

Han tilføjer, at Københavns Vestegns Politi indtil videre vil være massivt tilstede i Bagsværd, følge udviklingen tæt og agere derefter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.