28. marts 2024
Foto: Michael Johannessen.

Foto: Michael Johannessen.

Foto: Michael Johannessen.
Foto: Michael Johannessen.

AB var lørdag på besøg hos Holbæk B&I i U17 Divisionen.

Kampen blev spillet på Holbæk Stadion, som i denne tid tydeligvis synger på sidste vers, inden åbningen af byens nye sportsanlæg.

Det blev en målløs første halvleg, hvor tempoet egentlig var fint og duellerne tilstede. Men Holbæks forsvar stod stærkt og lod sig ikke sådan åbne og samtdig svarede Holbæk igen med hurtige kontraer.

Det til trods, kom der altså ingen scoringer i de første 45 minutter.

Efter pausen satte AB tempoet i vejret og det gav pote i form af en stor chance allerede efter det første minut. Holbæk var dog mere heldige og fik kort efter mål på kontrangrebaf Simon Bergstrøm.

Foto: Michael Johannessen.
Foto: Michael Johannessen.

Gæsterne lod sig dog ikke ryste og med fortsat højt tempo fik AB’erne spillet sig ind på Holbæks forsvar. I målet stod dog Holbæks velspillende målmand Arvid Laursen, der havde flere store redninger.

Men 10 minutter inde i 2. halvleg kunne Laursen ikke gøre fra eller til, da Albion Aliji udlignede til 1-1 for AB.

Udligningen virkede som et energiboost for AB’rene, der fortsatte med at sende bolden mod Holbæks mål i noget nær et bombardament af forsøg, og i 70. minut gav det pote, da Zakariah Garrouj scorede til 1-2 på reposten efter et hjørnespark.

Hjemmeholdet forsøgte at afværge og på trods af flere ihærdige forsøg, måtte AB’erne helt frem til 86. minut, før det igen lykkedes at score. Lucas Nielsen brød igennem Holbæks forsvar og sendte hen over en chanceløs målmand. Dermed sluttede kampen med en 1-3 sejr til AB.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.