14 anholdt efter skyderi i Rungsted




Nordsjællands Politi oplyser, at man har anholdt 14 unge mænd efter skudepisoden lørdag aften på en rasteplads på Rungsted Strandvej.

Ved skyderiet blev en 20-årig mand dræbt og fire andre i alderen 20-27 år såret. Ingen af de sårede er, ifølge politiet, i livstruende stilstand.

Efter anmeldelsen kl. 18.03 rykkede politiet massivt til stedet, hvor man har fortsat sin tilstedeværelse resten af aftenen og natten til søndag for at sikre spor og lede efter personer med tilknytning til skyderiet. Eftersøgningen er sket flere steder i området og er foregået med både politihunnde og helikopter.

– Det er ganske uacceptabelt, at der en lørdag aften på et sted og et tidspunkt, hvor der er mange mennesker ude for at nyde weekenden, sker sådan en hændelse, siger politiinspektør Lau Thygesen.

Den foreløbige efterforskning peger i retning af, at der er tale om en konfrontation to bandegrupperinger. Nordsjællands Politi er fortsat i gang med at efterforske sagen, herunder også det nærmere motiv for skyderiet.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.