Hørte lyde i garagen – kvinde overfaldet og røvet




Foto: Rigspolitiet

En 25-årig kvinde hørte lyde i garagen og endte med at blive overfaldet med slag og spark og frarøvet penge og smykker.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man i går eftermiddag kl. 14.51 fik en anmeldelse fra I går eftermiddag fik Midt- og Vestsjællands en anmeldelse fra pårørende til en 25-årig kvinde fra Asnæs om, at hun var blevet overfaldet af to mænd, der efter tyveri af bl.a. nogle smykker var flygtet fra stedet.

Politiet kørte hurtigt til adressen på Havrevænget, hvor en stærkt chokeret og lettere forslået kvinde blev truffet.

To udenlandsk udseende mænd var forsvundet for stedet i ukendt retning og på ukendt måde.

De to mænd havde den 25-årige kvinde truffet i garagen, da hun ville undersøge, hvorfor der kom mærkelige lyde derfra. Mændene blev overrasket og overfaldt kvinden med diverse slag og spark mod kroppen. Inden de forlod stedet, var mændene inde i boligen, hvor de fandt nogle smykker samt kontanter i en pung, inden de flygtede fra stedet.

Politiet har ledt efter de to mænd i området med bl.a. patruljehunde og patruljer, men uden at finde dem. Desuden er stedet blevet undersøgt grundigt for spor efter de to mænd.

Kvinden beskrev de to mænd som værende:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 30-35 år, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: sort kasket; og

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 30-35 år, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk med accent.

Politiet behandler sagen på samme måde som et hjemmerøveri.

Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra vidner eller andre, som har oplysninger om overfaldet på den 25-årige kvinde. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.