Politiet tjekkede fredag aften en varevogn i Rødbyhavn. I varerummet stod en cykel, som viste sig at være stjålet.
Chaufføren – en 40-årig mand fra udlandet – oplyste, at han havde købt cyklen for 150 kroner af en person, der havde fortalt, at den var stjålet. Han blev derfor anholdt, sigtet for hæleri og kørt til arresten i Nykøbing Falster. Her fik han en bøde på 3.500 kroner og et indrejseforbud, der gælder i to år, før han blev løsladt igen sidst på aftenen.
Den stjålne cykel kom retur til rette ejer.