29. marts 2024

Kort før midnat standsede en politipatrulje en personbil, der kørte rundt på p-pladsen ved outletcentret på Klosterparks Allé i Ringsted.

Bag rattet i personbilen sad en 21-årig mand fra Ringsted, som ikke kunne fremvise noget kørekort. Han havde nemlig ikke erhvervet sig førerret og måtte derfor ikke føre bilen.

Politiet kunne konstatere, at det nu var fjerde gang i 2019, at han blev afsløret i at køre uden at have førerret. Seneste sag var kun tre dage tidligere, da færdselspolitiet standsede den 21-årige i Ringsted, fordi han ikke brugte sikkerhedsselen under kørslen.

Politiet besluttede med hjemmel i færdselsloven at beslaglægge den 21-åriges bil for undgå yderligere sager om kørsel uden førerret. Den beslutning var bilejeren ikke helt tilfreds med, hvorfor en dommer nu skal se nærmere på grundlaget for politiets beslutning om beslaglæggelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.