Tæt på at blive smidt ud: Fandt kæmpe pengebeløb i defekt husholdningsmaskine




To frivillige fra genbrugsorganisationen “spildopmagerne” i Kalundborg kontaktede kom i går ind på den lokale politistation for at indlevere et seks-cifret kontant pengebeløb som hittegods.

Pengene blev fundet i en gammel husholdningsmaskine i Spilopmagernes genbrugsforretning i Kalundborg. Maskinen kom ind i butikken i torsdags, hvor den blev indsamlet i en container på Kalundborg genbrugsplads på Asnæsvej. På genbrugspladsen har ”Spildopmagerne” en aftale med kommunen om, at de får alle de effekter, som borgerne stiller i containeren til genbrug. Da husholdningsmaskinen ikke virkede, kunne den ikke sælges og skulle derfor destrueres og det var i den forbindelse, at personalet i butikken fandt det store kontantbeløb.

Vil forsøge at finde ejeren
Pengene er nu i politiets varetægt, og vi vil forsøge at finde frem til pengenes ejermand. For at sikre os at pengene udleveres til rette ejer, kan politiet ikke komme med yderligere oplysninger om husholdningsmaskinen eller det eksakte beløb.

Politiet vil gerne i kontakt med borgere, der har indleveret en husholdningsmaskine i containeren på Kalundborg genbrugsplads omkring torsdag i sidste uge. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.