Idømt 8 års fængsel: Forsøgte at kvæle sin kæreste med et reb

Arkivfoto: WilliamCho / Pixabay

En 25-årig mand blev i går fundet skyldig i at have forsøgt at slå sin tidligere kæreste ihjel.

Det var et enigt nævningeting ved Retten i Nykøbing F. som mandag fandt det 25-årige mand skyldig i at have forsøgt at slå sin daværende kæreste ihjel.

Den 25-årige viklede 2. juledag 2017 et reb flere gange omkring sin kærestes hals, og strammede til, hvorefter hun kom i livsfare. Det blev lagt til grund, at han stoppede sit forehavende, da kvælningen viste sig sværere end han havde regnet med.

Den dømte blev også dømt for blandt andet tre tilfælde af grov vold samt trusler begået over for den samme kæreste i tiden fra september til december 2017.

Endelig blev han dømt for ulovlig tvang og vidnetrusler i forbindelse med, at han i januar 2018, sammen med en anden og i den hensigt at opkræve et tilgodehavende, om natten trængte ind til en kvinde på hendes bopæl, skubbede til hende og tvang hende ned til en hæveautomat for at hæve 500 kr.

Den 25-årige, der fortsat er varetægtsfængslet, ankede dommen til frifindelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.