29. marts 2024

Rene Kauland er valgt for Venstre til byrådet i Greve Kommune. Han har nu orlov og er tiltalt for bl.a. drabsforsøg. Foto: Greve Kommune.

Rene Kauland er valgt for Venstre til byrådet i Greve Kommune. Han har nu orlov og er tiltalt for bl.a. drabsforsøg. Foto: Greve Kommune.

Den 41-årige kommunalpolitiker fra Greve, Rene Kauland, er blevet tiltalt i en sag om drabsforsøg mod en dengang 43-årig kvinde og vold mod hendes dengang 9-årige datter.

Rene Kauland, der er valgt for partiet Venstre, har i øjeblikket orlov fra byrådet og er her erstattet af en suppleant. Hans navn og billede er fjernet fra kommunens hjemmeside.

Den voldsomme episode fandt sted natten mellem torsdag og fredag den 10-11 maj sidste år. Dengang kaldte vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard fra Efterforskningsenheden i Midt- og Vestsjællands politi sagen for “et usædvanlig brutalt og voldsomt drabsforsøg og fortalte, at “den forurettede kvinde har været udsat for omfattende skarp og stump vold og været i livsfare”.

Politiets teknikere arbejdede på stedet hele natten og en stor del af fredagen i et forsøg på at klarlægge hvad der var sket og sikre spor.

Senere på fredagen blev Rene Kauland anholdt og dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, som besluttede at varetægtsfængsle ham. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, og der blev ved samme lejlighed nedlagt navneforbud i sagen. Navneforbuddet er nu ophævet efter anmodning fra DR og Ekstra Bladet.

Ifølge bt.dk skal Rene Kaulund været brudt ind i kvindens hjem midt om natten, mens hun lå og sov i soveværelset med sin datter ved siden af. Han skal have angrebet hende så hun blev påført brud på både arme, ben, ribben samt halspulsåren som følge af angrebet.

Han er tilalt for drabsforsøg mod den 43-årige kvinde og for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod hendes 9-årige datter, som skal være blevet slået i ansigtet med et slagvåben.

Rene Kaulund nægter sig skyldig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.