28. marts 2024

Lørdag eftermiddag kort før klokken 15 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kaldt ud til SuperBrugsen i Krøyers Gård i Nakskov.

Sammen med vidner tilbageholdt butikkens medarbejdere en mand, som havde forsøgt at stjæle en sodavand.

Da han var blevet opdaget, forsøgte han at spæne ud af forretningen, men blev standset i indgangspartiet. Han slog løs på en en medarbejder fra forretningen for at komme løs, men det lykkedes altså ikke.

Der var tale om en 17-årig lokal mand, som blev anholdt og sigtet for vold og for butikstyveri.

Den 17-årige blev taget med til politistationen i Nakskov, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen ud på eftermiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.