19. april 2024

Lørdag formiddag kl. 9.21 kontaktede en mand fra Høng politiet, fordi hans 59-årige mor, der også er fra lokalområdet, kort forinden var blevet antastet af en mand, der ønskede at have et seksuelt forhold til hende.

Kvinden var ude og gå en tur, da den yngre mand henvendte sig til hende. Da hun afslog tilbuddet, foreslog manden at betale hende penge for den foreslåede seksuelle ydelse, men også det afslog kvinden, der ikke så, hvor manden forsvandt hen.

Manden beskrives som: Dansk af udseende, 20-25 år, cirka 175-180 cm høj, spinkel af bygning, kort hår og iført mørk jakke og mørke bukser.

Politiet forsøger nu at få manden identificeret og efterlyser vidner, der har set manden i området.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.