Formand for Region Sjælland overvejer at droppe Falck




Region Sjællands regionrådsformand er rystet over hvordan Falck har optrådt for at holde konkurrenten Bios ude af markedet for ambulancedrift. Det skriver dr.dk.

Den seneste tids afsløringer af de metoder som Falck har brugt i forbindelse med udbuddet af ambulancekørsel i Region Syddanmark får nu flere regionsformænd til at overveje, om deres regioner skal gøre som Region Syddanmark og hjemtage ambulancedriften.

Blandt dem er regionrådsformand Heino Knudsen fra Region Sjælland:

– Det er klart, at det er også en mulighed at se på, om vi skal hjemtage dele af eller hele vores ambulancedrift. Det kræver, at vi gør os nogle af de erfaringer, som Region Syddanmark nu har gjort sig, siger han til dr.dk.

Region Sjælland har kontrakt med Falck til 2024, men allerede til næste år, har regionen mulighed for at stoppe kontrakten.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.