28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

I Holbæk går sports- og idrætsforeninger og almindelige borgere, der bare gerne vil benytte et nyt stort idrætsanlæg og venter på, at det skal blive færdigt – og i dag blev ventetiden mindst tre måneder længere.

I Holbæk er man ved at opføre en sportsby til mere end 325 millioner kroner. Anlægget, der indeholder en svømmehal, multihaller, restaurant, tennisfaciliteter, fodboldstadion og meget mere, skulle have været klar til at blive taget i brug 1. januar i år. Men allerede i oktober sidste år, viste en rapport, som COWI lavede for kommunen, at byggeriet ikke ville nå at blive færdig, selvom direktøren for byg- og driftsherren Fonden Holbæk Sportsby, Carsten Damgaard, dengang mente, at byggeriet, ville stå klar med udgangen af 2018.

Men sådan gik det ikke, og i dag kom det så frem, at byggeriet bliver yderligere forsinket.

Holbæk Kommune har nemlig igen fået sin rådgiver på sportsby-projektet, COWI, til at undersøge byggeplanerne på ny. I rapporten konkluderer COWI, at sportsbyen først er klar til ibrugtagning den 7. maj i år – næsten et halvt år efter den dato, som var aftalt til at starte med.

I COWI’s gennemgang af den nuværende tidsplan fremgår det, at der fortsat arbejdes i mange af de områder, der skulle have været færdige i begyndelsen af januar. Firmaet angiver, at forsinkelserne blandt andet skal findes på sportsbyens 2. sal, i omklædningsrummene, i sundhedscentret og i klubloungen.

Borgmester kræver ugentlige afrapporteringer
Udsigten til en ny forsinkelse har fået Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (A) til at kræve ugentlige opdateringer fra Fonden Holbæk Sportsby.

– Det er kritisabelt, at vi nu for anden gang har måttet afdække forsinkelsen, i stedet for at få de informationer fra Fonden Holbæk Sportsby. Derfor skal fonden også fremover lave ugentlige afrapporteringer på fremdriften i byggeriet. Vi skal simpelthen sikre os, at fonden nu overholder tidsplanen, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.