28. marts 2024

En villaejer på Annasvej i Køge kontaktede ved 12.30-tiden i går politiet og fortalte, at to fremmede personer, der måske kunne være indbrudstyve, havde taget ophold i kælderen.

Politiet kørte hurtigt til stedet, hvor et kældervinduet sås knust.

I villaen traf politiet en 16-årig dreng fra Fakse og en 18-årig mand fra Køge, der begge blev anholdt og afhørt til sagen på Køge politistationen.

De sociale myndigheder og moderen til den 16-årige blev underrettet om sagen, der også omfatter et mindre misbrug af et stjålent dankort på en tankstation i Køge. Dankortet var stjålet i forbindelse med et indbrud på Gærdet, Køge, i starten af januar. Det var den 18-årige, som kunne mistænkes for misbruget, men som nægtede kendskab til indbruddet. Han oplyste, at han havde taget ophold nogle dage i villaen, da han manglede et sted at sove om natten. I forløbet var den 16-årige kommet til, så de havde opholdt sig på stedet sammen. De to havde ifølge anmelderen ikke stjålet noget, men kun ødelagt vinduet for at skaffe sig adgang til stedet, så derfor sigtede politiet dem for husfredskrænkelse.

Begge blev løsladt efter afhøring til sagerne, og politiet undersøger nu, om nogen af dem kan mistænkes for yderligere berigelseskriminalitet i Køge-området.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.