19. marts 2024

Politiet efterlyser to mænd i en sag om brandstiftelse i en restaurant på Nørrebrogade i København. Foto: Københavns Politi.

Politiet efterlyser to mænd i en sag om brandstiftelse i en restaurant på Nørrebrogade i København. Foto: Københavns Politi.

Københavns Politi efterlyser to mulige gerningsmænd til en sag om brandstiftelse mod restaurant “Det Grønne Køkken” på Nørrebrogade i København.

Branden opstod omkring kl. 21.45 lørdag den 29. september sidste år.

Ved branden skete der stor skade på restauranten, ligesom der opstod overhængende fare for personers liv i den beboelsesejendom, hvor restauranten ligger.

Én person er pt. fængslet i sagen, men yderligere to mulige gerningsmænd, efterlyses nu også til sagen. De to mænd er fanget på en videosekvens, som politiet nu har offentliggjort. Den kan ses nederst i artiklen.

De to mænd beskrives som:

B: Mand, ca. 175-185 cm, almindelig af bygning, iklædt sort jakke, sorte bukser og mørke sko.

C: Mand, ca. 185-195 cm, spinkel til almindelig af bygning, iklædt sort jakke/hættetrøje med hvidt tryk på brystet, mørkegrå bukser, mørke sko med hvid sål. Gerningsmand C bar på en mindre sort rygsæk.

Henvendelser om identiteten på de mulige gerningsmænd kan rettes til 1-1-4.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.