19. marts 2024
Politiet mistænker manden til venstre i billedet for at have blottet sig overfor mindreårige piger. Foto: Københavns Vestegns Politi.

Politiet mistænker manden til venstre i billedet for at have blottet sig overfor mindreårige piger. Foto: Københavns Vestegns Politi.

Politiet mistænker manden til venstre i billedet for at have blottet sig overfor mindreårige piger. Foto: Københavns Vestegns Politi.
Politiet mistænker manden til venstre i billedet for at have blottet sig overfor mindreårige piger. Foto: Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere en yngre mand, som sættes i forbindelse med tre blufærdighedskrænkelser i Søborg og Buddinge.

Der er tale om en yngre mand, som politiet mistænker for at have henvendt sig til piger fra 6 til 12 år og spurgt, om de vil se hans kønsdele og blottet sig. Dernæst har enten han eller pigerne forladt stedet.

Tre krænkelser
Krænkelserne er sket inden for 18 dage i december 2018 og januar i år mellem kl. 15.50 og 17.05 på sidegader til Søborg Hovedgade nær skoler og/eller fritidsklubber – hhv. på Frødings Alle 21/12-18, Aakjærds Alle 4/1-19 og Christianehøj 7/1-19.

– Efter videoafhøringer af børnene mistænker vi samme yngre mand for at stå bag, men vi kan umiddelbart ikke identificere ham – derfor frigiver vi materiale fra efterforskningen og beder offentligheden om hjælp til at få sat navn på, siger efterforskningsleder Henrik Hougaard, Københavns Vestegns Politi.

Der er tale om en videoptagelse, som er optaget på Frødings Allé den 21. december 2018 kl. 16.50, umiddelbart før han blottede sig for en pige i nærheden. Videoptagelsen kan ses nederst i artiklen.

Han beskrives som en dansk mand, 18-30 år gammel, ca. 170-175 cm høj og almindelig af kropsbygning. På filmen er han iklædt en sort jakke til knæene, mørke bukser, sorte sko og medbragte en sort rygsæk.

– Filmen er desværre af ringe kvalitet, men hvis nogen ved, hvem han er eller har en mistanke, så ring til os. Vi vil også gerne kontaktes, hvis andre børn har været udsat for mistænkelige hændelser i området, siger Henrik Hougaard.

Øget patruljering og samarbejde med skoler
Efterforskningslederen tilføjer, at blotteren ikke har angrebet pigerne fysisk eller forsøgt at lokke dem med sig.

Sideløbende med efterforskningen har Lokalpolitiet øget patruljeringen i området og været i dialog med områdets skoler.

Henvendelse til Københavns Vestegns Politi kan ske døgnet rundt på telefon 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.