28. marts 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Bru-nO/">Bru-nO</a> / Pixabay

Arkivfoto: Bru-nO / Pixabay

I dag fremlagde Regeringen sin Sundhedsreform, der bl.a. er et opgør med regionerne, som vi kender dem i dag.

Ifølge Regeringen skal reformen sætte patienten patienterne først, så de oplever større sammenhæng, mere nærhed og styrkede patientrettigheder.

Selv kalder regeringen det for en fremtidssikring af sundhedsvæsnet.

Der oprettes 21 sundhedsfællesskaber, der skal udvikle et sammenhængende nært sundhedsvæsen. Der skal laves en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Regionerne nedlægges, som vi kender dem i dag, og omdannes til 5 sundhedsforvaltninger med samme beliggenhed i hhv. Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød.

Målet er, at patienterne i 2025 skal undgå 500.000 ambulante besøg på sygehuset. Og at forebygge 40.000 indlæggelser for især ældre medicinske patienter.

Personer med eksempelvis KOL og diabetes skal spares for turen til sygehuset, når det gælder ukomplicerede kontroller og lignende, mens almen praksis skal styrkes, så de kan håndtere flere opgaver. Og kommunernes sundhedstilbud tæt på borgerne skal udvikles.

Den udvikling kræver investeringer, og regeringen vil med udspillet etablere en Nærhedsfond på 6 milliarder kroner, som blandt andet vil betyde flere moderne læge- og sundhedshuse.

Ifølge regeringen vil reformen forenkle den offentlige sektor og mindske administrationen, hvilket regeringen mener vil give et bedre sundhedstilbud til borgerne, og det sparer det offentlige for næsten 2,3 mia. kr. til administration frem mod 2025. Besparelserne skal så blive på sundhedsområdet bl.a. til medfinansiering af Nærhedsfonden.

Om reformen siger Sundhedsminister Ellen Trane Nørby:

– Vi har de seneste mange år opnået flotte resultater i vores sundhedsvæsen. Patientrettigheder har haft en enorm positiv effekt på vores sundhedsvæsen. Men vi bliver ældre og ældre, og antallet af danskere, der skal leve med såvel kroniske som livstruende sygdomme, vil vokse. Det er derfor, vi handler nu. Vi indfører flere patientrettigheder og styrker de eksisterende. Vi udbygger akutsystemet med 10-15 akutbiler landet over. Og vi sætter skub i moderniseringen af den nære sundhed med udbygning af sundhedshuse landet over.

Hun suppleres af Børne- og socialminister Mai Mercado, der fremhæver den praktiserende læge:

– Den praktiserende læge er den, som kender familien bedst, og det kendskab er afgørende – især, når man bliver ramt af alvorlig sygdom. Med reformen kommer de praktiserende læger til at påtage sig et større ansvar med flere opgaver, og derfor vil vi også sikre, at der bliver uddannet flere læger og sørger for at oprette 100 ekstra hoveduddannelsesstillinger i almen medicin over hele landet. De praktiserende læger bliver også i fremtiden tovholder på, at patienterne får den hjælp, de har brug.

Oversigt over initiativer i sundhedsreformen

Sammenhæng
– 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng
– Udadvendte sygehuse skal bidrage med rådgivning og udredning
– Almen praksis skal fremtidssikres og moderniseres
– Bedre muligheder for samarbejde på tværs
Nærhed
– Nye moderne sundhedshuse
– Flere medarbejdere og styrkede kompetencer i det nære sundhedsvæsen
– En ny kvalitetsplan skal øge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen
Kvalitet
– Et forpligtende nationalt samarbejde om højt specialiseret behandling
– Øget samarbejde og flere tværgående løsninger på it- og dataområdet
– Tryghed på akutområdet
Patientrettigheder
– Patienten skal sættes før systemet og kende sine rettigheder
– Patienternes rettigheder skal respekteres i hele landet
– Sygehuset skal oplyse patienten om et alternativt behandlingstilbud
– Nem og lige adgang til speciallæger
Mere sundhed for pengene
– Regeringen fastsætter den politiske retning med en udviklingsplan
– Sundhedsvæsen Danmark skal sikre sammenhæng og ensartede løsninger i hele landet
– Nye statslige sundhedsforvaltninger erstatter regionerne
– Flere ressourcer til sundhed og mindre på administration
– En bedre opgavefordeling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.