29. marts 2024

Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Michael Johannessen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Michael Johannessen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen vil i morgen præsentere en sundhedsreform, der betyder farvel til de fem regionsråd. Det skriver flere medier, her i blandt dr.dk.

Ifølge dr.dk vil de fem regioner bestå, men som administrative enheder uden folkevalgte politikere og med embedsfolk til at styre dem.

Ifølge Jyllands-Posten.dk vil regeringen præsenteret en ny tre-lags struktur for sundhedsvæsnet. I toppen en bestyrelse “Sunehdsvæsnet i Danmark” som skal stå for den overordene planlægning af sundhedsvæsnet. Fem af bestyrelsesmedlemmerne kommer fra fem nye sundhedsforvaltninger med samme geografiske udstrækning som de nuværende regioner.

Sundhedsforvaltningerne skal ikke ledes af folkevalgte, men regionsrådsformændene fortsætter i spidsen for sundhedsforvaltningerne.

Det tredje lag kommer til at bestå af 21 sundhedsfællesskaber, der hvert består af en håndfuld kommuner. Der vil være folkevalgte i sundhedsfælleskabernes repræsentation.

Ifølge TV2.dk vil den nye reform træde i kraft med udgangen af 2020 og dermed bliver det farvel til de 205 folkevalgte politikere i landets regionsråd.

Reform præsenteres onsdag
Selvom flere medier allerede nu omtaler dele af reformens indhold, så er det først i morgens onsdag, at den officielt bliver præsenteret.

Sundhedsreformen, der har fået navnet “Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder” præsenteres kl. 10.00 i Spejlsalen i Statsministeriet.

Tilstede vil, udover statsminister Lars Løkke Rasmussen, også være finansminister Kristian Jensen, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, børne- og socialminister Mai Mercado, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, og minister for offentlig innovation Sophie Løhde, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.