17-årig sigtet for hash-salg




En 17-årig ung mand blev torsdag eftermiddag anholdt for at sælge hash.

Det skete, da politiet i et p-hus på Ivar Huitfeldtsvej i Køge fik kontakt til den 17-årige, som opholdt sig i p-huset sammen med en 18-årig mand.

Ved en nærmere kontrol af den 17-årige fandt politiet ham i besiddelse af ca. 11 gram hash, der var klargjort i salgsposer, samt yderligere en klump hash på knap 62 gram. Den 17-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af hashen med henblik på videresalg.

Ved visitationen fandt politiet ham også i besiddelse af nogle penge, som politiet beslaglagde på mistanke om, at pengene stammede fra hashsalget.

Både den 17-åriges forældre og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.

Efter afhøring og afsluttet efterforskning løslod politiet den 17-årige, der dog kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres strafferetligt.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.