Mand omkommet i brand – kæresten svært forbrændt




En 39-årig mand omkom og en 30-årig kvinde blev voldsomt forbrændt i en brand i en lejlighed i på Store Valbyvej i Gundsølille.

Det var en kvindelig forbipasserende på vej til arbejde, som opdagede der var ild i en lejlighed på 1.sal i et lejlighedskompleks på Store Valbyvej i Gundsølille og ringede til alarm 112.

Hun og nogle andre forbipasserende hjalp en kvinde ud af den brændende lejlighed, men det lykkedes ikke at få lejlighedens mandlige beboer ud, før ilden var blevet for kraftig.

Politiets indsatsleder og flere patruljer kom til stedet og forsatte evakueringen af bebyggelsen.

Brandvæsnet sendte røgdykkere ind i den brændende lejlighed, og fandt en 39-årig mand liggende livløs i soveværelset.

Brandvæsnet slukkede branden, der nåede at brede sig til flere andre lejligheder. Tre lejligheder udbrændte og flere fik vand og sodskader.

Den 39-årige mand, der boede i lejligheden blev erklæret død på stedet. Kvinden der blev reddet ud, var mandens 30-årige kæreste. Hun var svært forbrændt og havde fået røgforgiftning. Hun blev derfor eskorteret til Rigshospitalet i ambulance i kritisk tilstand. Hendes tilstand skønnes nu at være stabil, men hun er forsat indlagt til behandling.

Efter branden var slukket undersøgte politiets brandteknikere stedet, for at klarlagt årsagen til branden. Politiets undersøgelser fortsætter, og det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastlægge brandårsagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Der er intet der tyder på noget mistænkeligt i forbindelse med branden.

De pårørende er underrettet om ulykken.

Ingen andre personer kom til skade ved branden.

Boligselskabet står for at genhuse de beboere, der ikke kan bo i deres lejligheder.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.