29. marts 2024

Tirsdag morgen blev en 22-årig mand fra Brøndby overfaldet og udsat for røveri på Hundige S-station.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog klokken 6.13 anmeldelsen fra den 22-årige via en tilfældig borger. Den 22-årige fortalte, at han på et tidspunkt mellem kl. ca. 5.00 og frem til kort før anmeldelsen var blevet overfaldet og frarøvet sin mobiltelefon, et ur, pung og nogle cigaretter. Forinden var han kommet med S-toget til Hundige Station, hvor han faldt i snak med nogle mænd han ikke kendte. De kørte bl.a. i elevator sammen, og pludselig blev den 22-årige overfaldet med slag og spark på kroppen og i hovedet af to mænd.

De to mænd blev beskrevet som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Iført: grøn Peak Performance-jakke.

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Iført: Sort Peak Performence jakke.

En tredje mand forsøgte at komme den 22-årige til undsætning, og denne mand blev beskrevet som:

C: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Et jakkesæt.

Politiet kørte offeret hjem og vejledte ham om at henvende sig på en skadestue til fornøden behandling for skader i primært hovedet som følge af overfaldet. Med hjælp fra eventuel overvågning fra DSB forsøger politiet nu at få de mistænkte overfaldsmænd identificeret.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der måtte have bemærket de tre personer i området ved Hundige S-station i de tidlige morgentimer nytårsmorgen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.