Lyngby Boldklub fyrer Mark Strudal




I dag valgte Lyngby Boldklub at fyre cheftræner Mark Strudal efter et hårdt efterår uden for banen for klubben.

– Der er ikke tale om, at vi er skuffede over Mark Strudal, eller at vi tror på oprykning med en anden cheftræner. Matchet er der ganske enkelt ikke, siger sportsdirektør Birger Jørgensen til Lyngby BKs hjemmeside og peger selv til årsagen til hvorfor det ikke gik:

Lyngby Boldklub.

– Det er ikke de manglende resultater, der har gjort udslaget. Efteråret har været rigtig hårdt udenfor banen med ny økonomi efter nedrykning, flere pressesager, nederlag, spillerafgang og organisatoriske ændringer. Jeg skal være den første til at sige, at det oprydningsarbejde, vi har været nødt til at færdiggøre i efteråret, i høj grad har præget den sportslige afdeling. Strudal og Co. har ikke fået det, vi troede, vi kunne tilbyde.

Om det ophørte samarbejde siger Mark Strudal:

– Sådan er fodbold. Jeg har arbejdet hårdt for Lyngby, som er en rigtig traditionsklub med et kæmpe potentiale via talentafdelingen. Men det er rigtigt, at rammerne uden for banen tydeligt har båret præg af, at oprydning af klubben har været førsteprioritet. Jeg vil gerne takke alle spillerne og staben for at have kæmpet sammen med mig. Vi kom langt i mine øjne, og jeg ærgrer mig over, at vi ikke skal videre sammen. Jeg tager gode oplevelser og mange learnings med mig videre ud i fodboldverden

Henter ikke ny træner ind
Lyngby bliver dog ikke uden træner, for Strudals assistenttræner Christian Nielsen, fysisk træner Thomas Kjærbye og målmandstræner Claus Fallentin overtager kommandoen og skal føre holdet igennem forårssæsonen.

– Vi henter ikke en ny cheftræner ind her og nu. Med Christian, ’TK’ og Fallentin har vi teamet, der skal give os et godt forår i 1. division. Nu skal kollektivet vise, hvor stærkt vi Kongeblå står sammen. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der vil komme en kæmpe energi i truppen med en af landets dygtigste trænere på det faglige i Christian Nielsen i rollen som cheftræner. Vi har aftalt med stab, Friends of Lyngby og organisationen, at det bliver skulder ved skulder som aldrig før, siger sportsdirektør Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.