19. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Hans/">Hans</a> / Pixabay

Mandag aften klokken 18 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en voldsom brand i et ældre bindingsværkshus på Vasebækvej i Køge.

Ifølge anmelderen var der høje flammer og kraftig røgudvikling fra husets gavl.

Brandvæsnet var hurtigt fremme og fik påbegyndt slukningsarbejdet.

Hele husets nordlige gavl stod da i flammer, og brandvæsnet arbejdede på stedet til ud på natten.

Husets beboere, en 33-årig kvinde og en 41-årig mand, var ikke hjemme, da branden opstod. De havde været på besøg udenbys, og havde ikke været til at træffe. Politiet fik senere på aftenen kontakt til beboerne, der ikke var bekendt med, at deres hus var brændt.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en foreløbig undersøgelse viste, at branden formentlig var startet i husets bryggers, men det var ikke muligt at komme med et bud på brandårsagen.

Ingen personer kom til skade ved branden, men huset udbrændte.

Der var umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved branden, men huset er nu afspærret, da branden var så omfattende, at det skal undersøges nærmere. Det vil ske på torsdag, hvor brandefterforskere og kriminalteknikere vil lave en brandundersøgelse, for at fastlægge brandårsagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.