Tørstige butikstyve




To mænd blev i går sigtet for tyveri af alkohol i to forskellige sager fra henholdsvis Sakskøbing og Rødby

Klokken 17.15 blev politiet kaldt til Rema1000 på Apotekervænget i Sakskøbing, hvor personalet havde standset og tilbageholdt en kunde, der havde stjålet flere flasker vin.

Det var en 40-årig mand fra København, og det viste sig, at han havde stjålet 10 flasker vin til en værdi af over 1.300 kroner.

Den 40-årige blev sigtet for butikstyveri.

Stjal gin og vodka
I Rødby blev en 52-årig mand fra Maribo torsdag aften kort før klokken 18.30 sigtet for butikstyveri.

Den 52-årige var i Aldi i Østergade i Rødby, men personalet bemærkede, at han gik gennem kasselinjen uden at betale for nogle madvarer og en flaske gin og en flaske vodka.

Politiet blev tilkaldt og betjentene sigtede den 52-årige.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.