28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Klokken 05.02 mandag morgen slog en bilist alamr, da han og en kollega opdagede, at der trængte røg ud fra vinduerne på 1. sal i en beboelsesejendom på Nørregade i Hørvei Odsherred.

Anmelderen – en 33-årig mand fra Hørve – og kollegaen trængte ind i ejendommen, hvor de i den røgfyldte opgang forsøgte at vække de øvrige beboere.

Fem personer blev evakueret, heraf enkelte via vinduer ved brandvæsnets hjælp, men alle var uskadte.

I den røgfyldte opgang fandt brandvæsnet en livløs mand, der blev bragt til skadestuen i Holbæk, hvor han blev erklæret for død.

Der var tale om en 26-årig mand fra Hørve, i hvis lejlighed branden var opstået af endnu ukendte årsager.

Intet tyder på noget kriminelt i anledning af branden og politiet arbejder ud fra en tese om, at der er tale om en ulykke.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet og har foretaget genkendelse af den omkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.