En 52-årig udenlandsk mand er blevet sigtet for butikstyveri.
Klokken 15.45 i går blev politiet kaldt til Kvickly i Vestsjællandscentret i Slagelse, hvor personalet havde tilbageholdt to personer, som de mistænkte for tyveri.
Der var tale om to udenlandske mænd på 50 og 52 år, og det viste sig, at den 52-årige havde stjålet en øl og to pakker tyggegummi. Han blev anholdt og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt ved hjælp af en tolk, inden han blev løsladt igen klokken 17.30.
Den 52-årige betalte på stedet en bøde for tyveriet.